onsdag den 18. juli 2012

Streng diæt, hundredevis af træningskilometer om ugen samt intensiv styrketræning…


... er det bestemt ikke blevet til den seneste tid! Til gengæld kan man godt sætte et "ultra" foran meget af det jeg har foretaget mig de sidste – ultra meget flytning i sidste uge, ultra meget feriehygge i denne uge (medfølgende ultra meget dejligt mad og drikke).

Undervejs i de sidste par marathonløb og det seneste 6timers løb har jeg kæmpet lidt med motivationen og har faktisk ikke rigtigt gidet fra starten af. Jeg har gennemført løbene og holdt hovedet højt, men jeg har kunnet mærke at det slider rent mentalt og at det ikke er blevet bedre af bare at knokle på. Derfor har denne ferie været hårdt tiltrængt.

Det var egentligt min plan at køre på med træningen og følge den ligeså minutiøst som jeg plejer. Men efter at være landet i det hyggelige feriehus i Sønderjylland har jeg bare slet slet ikke været i stand til at se meningen i hvorfor jeg skulle bruge tiden på løb nu hvor vi endeligt er kommet af sted for at slappe af. Derfor har jeg skåret de lange træningspas væk og i stedet løbet ture med familien og hygget med det. Jeg kan mærke at det er med til at lade de mentale batterier op og gøre mig klar på den sidste lille måneds træning inden løbet. For rent fysisk er det forsvindende lidt jeg kan nå at ændre på den tid. Men hvis jeg ikke mentalt er klar og ”sulten” på dagen så bliver det ikke sjovt, for ikke at sige umuligt at komme igennem de 100km.

Så jeg fortsætter min intensive ultrahyggetræning en uges tid endnu, for det er dejligt at mærke hvordan motivationen og lysten til de lange løb bare vokser og vokser. Den følelse har jeg savnet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar