… foregår i øjeblikket! De sidste tre uger er jo
nedtrapning, og nu, godt inde i den anden uge, er jeg ved at gå ud af mit gode
skind af denne inaktivitet. Denne uge har indtil videre har ugen bestået af
hhv. 30, 60 og 50 minutters træning, og weekendens træningsmængde er nogenlunde
det samme. Jeg bliver altid rastløs og irritabel i denne periode. Jeg kan mærke
at energien hober sig op, hvilket selvfølgeligt er meningen, men når man er
vant til at løbe 6-10 timer om ugen kommer man virkeligt i underskud.
En god effekt er at jeg bliver mere og mere sulten efter at
komme i gang, og jeg glæder mig virkeligt! Det meste er på plads, og det der ikke
er på plads kan jeg alligevel ikke nå at gøre noget ved. Så nu er det bare at
nyde det, og visheden om at jeg er i en fysisk og mental forfatning der nok
skal bære mig igennem løbet. Jeg ved at
det bliver min største fysiske udfordring hidtil, og jeg er så klar til at
kæmpe med alt hvad jeg har. Lige nu vil jeg bare gerne spole ni dage frem og
give den fuld gas! Da det ikke rigtigt kan lade sig gøre må jeg holde det ud og
håbe at min familie gør det samme, eller sparker mig over skinnebenet hvis jeg
bliver for umulig! J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar