Dagens planlagte 6-timers træningspas blev desværre ikke til
noget, men lidt ekstremløb blev det dog til. I hvert fald ekstremt vejr! Et par
timers løb i skovene omkring det nu så kendte observatorium ved Brorfelde.
Dagens træningspas bragte to delkonklusioner med sig: Den første er en god
gammel kending der bare skal op og vende engang imellem: ”Lad være med at spise
et tungt måltid (såsom brunch) lige inden et træningspas. Den anden er langt
mere alvorlig og kræver øjeblikkelig handling!: Hvis jeg skal nå at føle mig
klar til små 60 kilometer i ukendt terræn på Bornholm om en lille måneds tid
skal der andre boller på suppen! Dette indebære hård struktureret træning i de
næste tre uger, (og meget af den!) ordentlig kost og sidst men ikke mindst
nogen at føle dårlig samvittighed overfor hvis ikke dette overholdes. Derfor
bliver bloggen den evigt vågende dommer de næste fire uger op til løbet. Det
kommer til at foregå således at jeg blogger hver dag med dagens træning, eller
mangel på samme, samt en plan over den kommende uges træning.
Næste uges træning kommer derfor til at se således ud:
Mandag: 1 times løb i Dyrehaven. Rimeligt roligt efter
søndagens træning
Tirsdag: Fri
Onsdag: 1½ times løb i Dyrehaven, krydret med 5-6 ture op ad
Djævlebakken.Torsdag: 1½ times løb i Dyrehaven, måske lidt bakkeintervaller hvis inspirationen griber mig.
Fredag: Fri
Lørdag: 1½ times roligt løb uden alt for mange bakker.
Søndag: Sydkystmarathon i et tempo der nok bringer mig i mål i lidt over 4 timer.
Alt i alt: ca. 9½ times træning den første uge.
Skødet er skrevet og gælden er min, nu er det bare med at
klø på og indfri den!
Slutteligt skal der udtrykkes stor respekt for Niels Høg Henriksen
og dem der følger ham trop på dagens 70km træningstur fra Greve til Helsingør!
I er simpelthen benhårde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar