Skodsborg trailtour

Der er gode marathonløb og så er der dem der er rigtigt gode!
Et af de sidstnævnte oplevede jeg søndag, hvor jeg for 10. gang løb med hos Jerk og Morten i et noget atypisk Skodsborg Marathon. For det første var det ikke på den vanlige rute i Skodsborg, men i og omkring Ermelunden i Klampenborg. Det er der, når jeg tænker over det, ikke noget usædvanligt ved da de to herrer er virkeligt gode til at finde nye spændende ruter rundt omkring i det nordsjællandske. Men en anden ting var rutens beskaffenhed der i dagens anledning bød på trailløb! Dette var for at fejre en af Danmarks sejeste trailløbere Jesper Halvorsens 40 års fødselsdag. Den slags terræn var netop den type jeg har okset igennem i et lille halvt års tid frem imod NordVest100km og lå derfor lige til højrebenet! Jeg blev så grebet af stemningen at jeg tog et par trailsko på som jeg ellers kun havde løbet korte ture i forinden, med ømme lægge til følge. Men det gik super fint, man har jo lov at være heldig. J

Hele vejen rundt havde jeg fornøjelsen af at følges med Brian Greve-Rasmussen, der i dagens anledning satte farten ned og fulgtes med mig. Vi løb virkelig og hyggede os, nød ruten, naturen og snakkede så meget at vi gentagne gange overså den ellers fint opmærkede rute og var ved at løbe forkert…

Foto: Morten Walter.
Her det stærke startfelt, bestående af en perlerække af maraton-, ultra- og trailspecialister.

I dagens anledning blev depotet bestyret af Helle Andersson der er forsvarende dansk mester i 24 timers løb med 192,812km(!!) og Niels Høg Henriksen der også er en utrolig dygtig og erfaren ultraløber. Så vi var i sandhed i gode kyndige hænder. Alt dette lagt sammen blev det til en af de rigtig gode løbeoplevelser som jeg vil huske i lang lang tid.

For at slå en krølle på mit seneste indlæg så endte mit fyraftensultra med at blive et fyraftensmarathon + det løse. Jeg fik ikke rigtigt spist noget efter morgenmaden, og da jeg først løb kl. 11 opdagede jeg efter 30km at jeg var totalt udbrændt. Jeg løb videre og tankede lidt op, men valgte alligevel at udsætte den helt lange tur til en anden dag, hvor sådan en nybegynderfejl ikke ødelægger showet. Det gode ved den type løb er jo at det kan besluttes fra den ene dag til den anden, og at det bare er at smide rygsækken på ryggen, løbeskoene på fødderne og så ellers bare af sted ud af døren. Så enkelt er løb, og det er i min verden noget af det, der gør det så smukt!

Fyraftensultra fra Hellerup til Ugerløse

For første gang i flere år har alt løberelateret været lagt fuldstændigt på is i en lang periode. Arbejde, nyt studie og flytning med alt hvad dertil hører har simpelthen krævet al den tid og energi der har kunnet opstøves. Det eneste jeg har haft overskud til har været nogle enkelte maratonløb, deriblandt min anden double. Men ingen træning er det blevet til den sidste måneds tid og det går jo ikke!

Siden vi flyttede ud fra storbyen har tanken spøgt om at løbe hjem fra arbejde en dag - en tur på små 65km. Og hvis dette projekt skulle føres ud i livet i 2012 så var det ved at være på høje tid. Ingen mørke landeveje med hurtigt farende biler og mig på trætte ben tak! Så derfor er det blevet besluttet at slaget skal stå i morgen. Jeg smutter tidligt fra arbejde og regner derved med at være hjemme til spisetid. J

Bortset fra at det er en fin udfordring, så tiltaler det mig helt vildt at det er et løb kun bestående af undertegnede og ingen andre. Det kommer ikke til at tælle i de officielle tabeller over ultraløb og der er ingen der skal vente på mig ved depoter eller stå klar med et stopur når mållinjen krydses, der er kun mig og min glæde og lyst til at løbe og æde mig selv.

Som en konsekvens af den frihed dette projekt indbefatter, har jeg også valgt at løbe uden pulsur. Det bliver første gang nogensinde jeg løber så langt uden den følgesvend. Jeg har faktisk aldrig løbet så meget som et maraton uden. Jeg har altid været glad for det som træningsredskab, men jeg er helt sikker på at jeg efter så mange års løb kender mig selv godt nok til at jeg kan mærke om jeg skal omdisponere undervejs. Man kan jo sige at jeg også plejer at gøre dette, men det skyldes ofte at uret viser at min kilometertid går ned eller at min puls er for høj. Og når konsekvensen bliver draget på sådan en info fra et ur bliver det til en negativ oplevelse – ”mit ur siger at jeg ikke kan holde den aftalte pace, derfor må jeg fravige mit egentlige mål og komme senere i mål.”. Hvis ret skal være ret så har jeg faktisk i sinde at tage uret og pulssensor på, men bare ligge uret i tasken så jeg har data at nørde med efter overstået dåd. J

Resten af aftenen står den på tjek af udstyr og mental opladning med fruen med benene oppe i sofaen. Jeg vil i den forbindelse bare sidde og nyde den forventningsfulde glæde og spænding der bare vokser og vokser. Og i morgen skal jeg bare ud at give den gas, æde mig selv og lære mig selv og mine grænser endnu bedre at kende!