Familieoptur og bare fødder.

Siden i lørdags er der i sandhed sket ting og sager! Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse dagen før Fredskov marathon i søndags. Jeg glædede mig til at præsentere min svoger Brian og hans kone Birgitte for det marathonmiljø som jeg faldt pladask for, for godt et år siden. Og jeg var spændt på at løbe 21 km med ham for at fornemme hans form frem imod vores fælles projekt: H. C. Andersen marathon i september.

Annettes marathonløb er jo, som tidligere nævnt, absolut det marathon i landet med det bedst forvaltede depot personificeret i Annettes forældre, og når det lægges til et rekordhøjt deltagerantal samt Annette og hendes mand Ulrichs forrygende engagement så bliver det simpelthen ikke bedre!

Brian og jeg strøg afsted og det gik over al forventning, og Brian endte faktisk med at løbe et helt marathon med så meget overskud, at der umiddelbart efter målgang blev snakket mulige sluttider i Odense den 23. september! Super sejt gået svoger, du kan være hamrende stolt af dig selv! Det er jeg i hvertfald! Ligeså sejt var det at Ditte og Birgitte jo blot skulle have luntet lidt med en enkelt omgang eller to, men valgte at tage de sidste godt 7 km og derved løbe deres første ½marathon efter blot et par måneders træning. Mon ikke blikket nu skal rettes imod den fulde distance? Den kan i sagtens nappe tøser! J

Det ovenstående skyldes naturligvis en hård fokuseret træning, men så sandeligt også den ånd der er blandt alle ”løbetosserene”. Man nørder og hygger sammen, der er ikke nogen opblæsthed eller overdrevent konkurrenceræs. Vi dyrker sporten med egne forudsætninger og der er fuld respekt for alles præstationer. Jeg var glad for at vise min familie det der betyder så meget for mig, og glad for at de på egen krop oplevede denne glæde!

 

Igår var første dag med lidt træning siden weekendens løb. Der var Ditte og jeg nemlig til løbetræning hos LØBEREN i Lyngby hvor der stod barfodsløb/minimalistisk løb på menuen. Den blev på fornemmeste vis serveret af Nikolaj Lehmann som er barfodsløber og personlig træner. Der var en rigtig hyggelig aften med en snak på ca. 45 minutter efterfuldt af en løbetur på centersbanen på Lyngby stadion uden sko. Man blev på de ca 1½ time meget klogere på barfodsløb, og jeg synes at den tyver LØBEREN tog for det var ganske godt givet ud!

Imorgen er det planen at jeg vil forsøge at løbe nogle intervaller og derved presse kroppen lidt efter en noget dorsk uge. Jeg må jo prøve at sparke lidt gang i den dovne krop, så jeg ikke falder helt sammen! J

Løberkarriernes største nedtur...

...med efterfølgende ”trøstespisning”.

Bare så du er advaret så bliver dette et dobbelt indlæg. Første halvdel en lidt trist affære, anden halvdel straks mere positivt, så hvis man ikke lige er i humør til første del, kan man fluks springe videre.

Nordvest100km blev aflyst! Og ikke nok med at det blev aflyst, så blev det aflyst 4 dage før starten skulle gå! Aflysningen skyltes et dødsfald i løbslederens nærmeste familie. På forskellige fora og i løbekredse i øvrigt er det blevet diskuteret om løbet kunne have v æret gennemført alligevel. Men faktum er at det ikke blev til noget i år, og det er det jeg forholder mig til.

De første tre dage efter aflysning gik jeg rundt i en osteklokke og forbandede det hele. Jeg havde på ingen måde lyst til at løbe så meget som en lille tur, og det må siges at være et faresignal. For i dette tilfælde var der jo ikke tale om et hvilket som helst løb. Jeg har trænet minutiøst i fire måneder på denne specifikke udfordring, lagt stor mental energi og en hvis protion kroner til udstyr i projektet, og så står man der med alle sine talenter. Min spontane reaktion var, på trods af min manglende lyst til at løbe, at søge efter alternative løb på nettet der afvikles indenfor den nærmeste fremtid. Jeg fik kigget på timeløb i Sverige og 100 mil på Mors. Men ingen af disse løb minder om den udfordring i hårdt trailterræn som jeg søger. Tanken var jo at NV100km, udover at være en kæmpe udfordring i sig selv, skulle gøre mig bevist om hvorvidt Hammertrail 100miles kunne være noget for mig, og om jeg ville kunne holde til sådanne strabadser. Så jeg ledte videre og efter en tids søgen faldt min blik på en tredages trailcamp på Samsø i selvskab med spidserne inden for trailløb herhjemme. Der er plads til 20 deltagere så må blive en meget intens og udbytterig affære. Så første del af trøstespisningen blev at tilmelde mig og derved have en god grund til at fortsætte med at bygge på formen.

Næste punkt blev så at få noget af al den opsparede energi ud af kroppen. De seneste tre uger er jo gået med at trappen ned og lade kroppen fuldstændigt op til løbet. Jeg har derfor gået og været meget på stikkerne den sidste tid og har bare glædet mig til forløsningen. Nu hvor den ikke manifesterede sig i et ultraløb måtte jeg finde noget der trods alt skubbede lidt til ydeevnen. Derfor faldt valget på marathon fredag og et imorgen søndag hos Annette Fredskov i Næstved.

Løbet fredag var Ø-marathon hos Henriette Lisse, der i anledningen af sin sommerferie arrangerede marathonløb mandag til fredag hvor hun selv løb dem alle. Alle dagene havde hun i øvrigt følgeskab af Carsten Dahl og Carsten Jensen. Super imponerende præstation.  Annette Fredskov løb ligeledes med alle dagene og rundede igår sit marathon nr. 34 på 34 dage! Jeg bøjer mig i støvet! Jeg løb første runde med 2xCarsten og Henriette og vi fik snakket om alverdens ting, blandt andet om god mad og så går tiden jo hurtigt. Efter den førte runde gik mit selvskab i depot og jeg løb videre, blot for at møde Annette. Vi løb ca. 3 kilometer sammen og vi fik delt utroligt mange tanker på den korte tid. Det var super hyggeligt og en dejlig benzin at løbe videre alene på! Min ensomhed sluttede dog relativt hurtigt da jeg indhentede Morten Walter, der var kommet ud for at løbe et par runder og Hans Jørgensen der virkeligt har givet den gas i år med massevis af marathonløb. Vi fik også lige clearet verdenssituationen og det var rigtigt dejligt bare at snakke derudaf og sætte ord på diffuse tanker. Sidste runde løb jeg sammen med Hans og vi lå lunt i svinget i forhold til at Hans for anden gang i denne uge kunne sætte personlig rekord. Så vi skruede lidt op for tempoet og drønede derudaf. Super stærkt af Hans der løb sit fjerde marathon på fem dage og samtidig slog sin PR med 9 minutter (så vidt jeg husker)!

Alt i alt var det en fantastisk dejlig dag og en helt perfekt måde at få renset ud i alle de mere dunkle tanker der har fyldt mit hoved i de seneste dage. Det giver mig utroligt meget energi at være sammen med så mange glade og positive mennesker der deler ens egen store passion.

Imorgen står der som nævnt Fredskov Marathon på menuen. Det bliver også en dejlig dag! Det er dejligt at følge med i Annettes projekt fra første parket. Samtidig er der mange andre glade løbere og Danmarks nok bedst forvaltede depot. Toppen af krandsekagen bliver at min svoger kommer med og løber (mindst J) en halvmarathon og at Ditte og hendes svigerinde kommer forbi lidt inde i løbet for at snuse lidt til stemningen, løbe lidt med og heppe! Med udsigt til sådan en dag kan jeg ikke andet end at falde i søvn med et smil på læben!

Den hårdeste del af træningsforløbet...

… foregår i øjeblikket! De sidste tre uger er jo nedtrapning, og nu, godt inde i den anden uge, er jeg ved at gå ud af mit gode skind af denne inaktivitet. Denne uge har indtil videre har ugen bestået af hhv. 30, 60 og 50 minutters træning, og weekendens træningsmængde er nogenlunde det samme. Jeg bliver altid rastløs og irritabel i denne periode. Jeg kan mærke at energien hober sig op, hvilket selvfølgeligt er meningen, men når man er vant til at løbe 6-10 timer om ugen kommer man virkeligt i underskud.

En god effekt er at jeg bliver mere og mere sulten efter at komme i gang, og jeg glæder mig virkeligt! Det meste er på plads, og det der ikke er på plads kan jeg alligevel ikke nå at gøre noget ved. Så nu er det bare at nyde det, og visheden om at jeg er i en fysisk og mental forfatning der nok skal bære mig igennem løbet.  Jeg ved at det bliver min største fysiske udfordring hidtil, og jeg er så klar til at kæmpe med alt hvad jeg har. Lige nu vil jeg bare gerne spole ni dage frem og give den fuld gas! Da det ikke rigtigt kan lade sig gøre må jeg holde det ud og håbe at min familie gør det samme, eller sparker mig over skinnebenet hvis jeg bliver for umulig! J

Ugens træning

Først og fremmest gik sidste weekends double-marathon over al forventning. Begge løb blev gennemført i nogenlunde samme tid. – Oveni købet 40 sekunder hurtigere på andendagen. Det har givet en del træthed i benene i denne uge, men rent mentalt var det vigtigt for mig at kunne løbe så langt med trætte ben. Så jeg mener det var en god investering. Oveni den umiddelbare udfordring med to løb i streg var det også utroligt varmt begge dage. Fredag var der høj sol og ingen vind så det var totalt umuligt at få drukket nok undervejs. Derfor var jeg ikke perfekt hydreret til starten på lørdagens løb. Det gjorde dog at jeg havde mit fokus rettet mod at få drukket nok, og det hjalp mig meget. Lørdag startede nemlig med at være knap så varm, til gengæld var det ekstremt lummert og varmen kom snigende, hvilket gjorde at selv nogle af de rigtigt garvede fik problemer og en enkelt til og med måtte smide håndklædet i ringen pga. væskemangel.

Som sagt betød de to løb at jeg har været godt brugt i denne uge, og alt hvad der har mindet om intervalløb og tempoløb har været strøget af plakaten. Den har derfor udelukkende stået på rolige løb af relativt kort varighed. Først lørdag havde jeg lidt overskud i benene til at løbe med lidt tempo på. Jeg overvandt dog fristelsen om at løbe igennem og tog den helt med ro, og nød følelsen af at have mere at skyde med.

Næste uge fortsætter nedtrapningen mod NordVest100km der snart er rigtigt tæt på! Jeg glæder mig rigtigt meget og føler mig både fysisk og mentalt klar til den store udfordring.