Trailløber under udarbejdelse

En hård træningsperiode er blevet indledt!

Jeg har hele vinteren lullet rundt i en boble af selvtillid der byggede på at jeg altid godt kan løbe et maraton. Det har naturligvis været hårdt at gennemføre over vinteren og i tidligt forår fordi min form ikke har været fantastisk. Men jeg har kunnet gennemføre. Denne boble sprang dog ganske gevaldigt for godt en uges tid siden. Sammen med nogle andre løbere skulle ruten til Winforce 100 km testes, og jeg stillede frejdigt op til 2 gennemløb af rundstrækningen – altså 2 x 25 km. Og så fik jeg ellers stryg! Jeg kan nogenlunde holde styr på energiindtag, kroppens signaler osv. når jeg løber rundt på flad vej med enkelte bakker. Men at komme ud i så udfordrende terræn var mere end jeg kunne administrere, Jeg fik gevaldige høvl og måtte give fortabt efter ca. 35 km. Det var ellers en udsøgt fornøjelse at bruge en formiddag med så utroligt kompetente trailløbere der tydeligvis havde 1000 gange bedre styr på det dér en jeg. Men jeg kunne bare ikke mere. Totalt dehydreret og med smerter i lysken måtte jeg humpe hjem til bilen. Det smukke ved den erfaring er dog at jeg gjorde den i tide. Der er 2 ½ måned til løbet og der kan nå at blive trænet meget, og der skal trænes meget hvis det skal blive en fornøjelse!

Nogle af de seje drenge/pige, ja og så mig...

Så der er kommet struktur på og det bliver det hårdeste og mest spændende træningsprogram jeg nogensinde har benyttet mig af. Der skal naturligvis lægges mange timer i. Men denne gang skal der også varieres mere end tidligere: Masser af trail, bakkeløb, intervaller og andet er der lagt i gryden, nu skal der bare røres igennem! J

Et af de mange steder på ruten hvor det føltes som om mit hoved var en trykkoger.

I morgen slutter jeg ugen af med maraton hos Annette Fredskov. Det bliver dejligt at hilse på løbevenner igen efter endnu et langt fravær. Der bliver i øvrigt tale om en lille milepæl i min løbekarriere da jeg runder maraton nr. 40.

På søndag er det så tanken at lægge den næste uges træningsplan op og derefter følge op på den løbende.

Fra nu af er det bare med at slappe af.

Endeligt fandt jeg lidt overskud til at komme til tasterne!

De sidste ugers hårde træning har taget hårdt på overskuddet og noget af det første der falder fra, har jeg erfaret, er overskuddet til at skrive på blogge. Det irritere mig helt vildt, for det er netop når overskuddet ikke er til stede at mange tanker opstår og hvor refleksionen over disse gør at man kommer ud på den anden side styrket og klar til kamp. Der har været meget jeg gerne ville skrive om, men alle de tanker må vente til overskuddet kommer tilbage og en god anledning byder sig. Derfor bliver dagens indlæg fra nu af blot et kort oprids af de seneste dages træning og en lille plan for det sidste af denne uges træning.

Sidste uges træningsprogram endte jeg med at overholde rimeligt slavisk, med undtagelse af søndagens lille luntetur. Lørdagens maraton i Værløse endte med at blive en oplevelse jeg meget sent glemmer. Det var noget af det hårdeste jeg har oplevet til dato, og vil blive husket for den hårdtpakkede sne på hele ruten, der var med til at dræne al kraft ud af benene. Den væsentligste faktor der gjorde at det blev så urimeligt hårdt var dog at det var kulminationen på to uger med ca. 20 timers træning og en mangedobling af min træningsindsats i det seneste halve år.

I denne uge ser programmet således ud:

Mandag: Fri

Tirsdag: 1 times løb i Dyrehaven

Onsdag: Fredskov maraton (badminton om aftenen)

Torsdag: Fri

Fredag: Fri

Lørdag: 1 times løb i Dyrehaven

Søndag: 1½ times løb i Dyrehaven

Som den kvikke læser sikkert har registreret er den hårdeste del af ugens træning allerede overstået. Altså har jeg løbet Fredskov maraton, og det gik rigtigt fint. Da det var den sidste lange tur inden Bornholm gav jeg den lidt mere gas end jeg normalt gør på en træningstur. Det resulterede i det første maraton på under 4 timer siden 2. september sidste år. Det er som bekendt ikke noget jeg normalt ligger det store i. Men nu hvor jeg er i en slags genoptræningsfase er det et punkt der er med til at forbedre motivationen frem imod fortsat at forbedre mig.

Medaljer fra de to seneste løb.

Så fra nu af bliver der kun tale om små hyggeture inden løbet på næste lørdag. Og jeg håber at jeg når at blive rigtig rastløs og utålmodig inden da. Det plejer at være et godt tegn. :)

Marathon er bare skønt

Ideen om at skrive blogindlæg hver dag frem imod den 6. april har jeg måttet skyde en hvid pil efter. Der kommer altid et eller andet i vejen. Denne gang var det internat skoleophold. Så her kommer lige en opsamling af de seneste 3 dage. I onsdags havde jeg vanen tro en skøn dag i Næstved med maraton blandt nogen af de rigtigt rutinerede løbere. Det var mit andet Fredskov marathon i år, og rammerne har været de samme begge gange. Begge gange har det sneet hele vejen, og i onsdags var der til og med lidt blæsevejr til at gøre udfordringen lidt større. Det gik dog over al forventning på trods af at jeg kun havde to hviledage siden Sydkystmaraton i søndags. Jeg fik løbet turen i et jævnt tempo uden at føle mig nævneværdigt presset, så det er bestemt fremskridt siden søndag! Efterfølgende har mit højre ben dog brokket sig lidt (jeg kører jo lige på kanten af det fornuftige træningsmæssigt). Det er jeg dog opmærksom på til løbet i Værløse i morgen og tager den helt med ro. Det er ene og alene træningsture, og hvis jeg mærker det mindste problem stopper jeg, og glæder mig over de kilometer det trods alt er blevet. Når det så er sagt er det bestemt min hensigt at gennemføre, og måske også liiige tage et til maraton på næste onsdag, som sidste lange træningspas inden turen går til Bornholm. J

Onsdagens medalje, min 4. fra Fredskov marathon. Der skulle meget gerne samles mange flere ind fra det skønne løb!

For lige at få dagens og gårsdagens træning med kan det kort siges at jeg ikke har løbet en meter, og at vi i øvrigt fik en rigtigt udmærket rødvin til oksestegen i går aftes! J



Luftning af sko og tanker.

Vinteren lader til at fortsætte i det uendelige, ingen dejlige forårstemperaturer i nærmeste udsigt og vilde frådende snemasser vælter (sammen med hård, nådesløs vind) ind over landet. – Og hvor er det bare herligt!! Det giver nemlig mig mange fremragende lejligheder til at benytte alle mine dejlige trailsko. I dag blev det til 1 times jomfrusejlads i mine Inov-8 Roclite 285. De er indkøbt for længe siden, der har bare ikke været nogen god anledning til at få dem i brug. Men med al den sne og en nogenlunde kort tur i dag var omstændighederne perfekte. Det blev også en fin tur ude i elementernes rasen, og skoene bestod første test.

Her er herligheden åbenbaret efter endt dåd.

Eneste lille minus ved dagens træning var at min venstre akillessene brokkede sig lidt ovenpå sidste uges strabadser. Jeg ved godt at jeg spænder buen til bristepunktet i jagten på et så godt udgangspunkt som muligt den 6. april. Og dette medfører naturligvis en stor risiko for overbelastningsskader. Men jeg er indstillet på at fortsætte med at klø på, men hele tiden være opmærksom på at det ikke bliver værre.

I morgen skal jeg til Næstved og løbe hos Annette, og det glæder jeg mig rigtigt meget til! Et stille og roligt maratonløb. Jeg håber bare at de har fået ryddet vejene nogenlunde i dagens anledning.

Sydkystmaraton og næste uges træning

Gårsdagens maraton afsluttede en perfekt træningsuge for mig. Det vil sige at jeg nogenlunde overholdt planen (der skal være plads til fleksibilitet i mit træningsprogram), jeg løb alle mine ture efter pulsen i et lavt tempo og jeg fik sat godt med træningskilometer ind på kontoen uden at min krop har brokket sig mere en den burde. Det er rart at jeg efter så mange måneder med træningen på vågeblus kan skrue så meget op uden at faldehelt fra hinanden, men det minder mig også om ikke at blive overmodig. Der skal fortsat bygges stille og roligt på og så skal jeg nok nå tilbage til sidste års gode form inden længe.

Det fine resultat af anstrengelserne

Løbet i går var en rigtig dejlig oplevelse. De første 4-5 kilometer gik i selskab med nogen af de rutinerede, herefter løb jeg for mig selv indtil der resterede ca. 4 kilometer hvor jeg blev indhentet at Claus Ø, en super rutineret marathonløber med over 300 marathonløb på cv’et og den debuterende Helle der havde disponeret meget bedre end jeg og løbet et flot maraton i jævnt tempo. Jeg havde fornøjelsen af at følges med dem det sidste stykke og på hjul af Claus Ø er det ingen sag, der er så meget humør og talen at al den dårlige fokus ryger i glemmebogen. Samtidig var det en fornøjelse at se den debuterende unge dame ramme målstregen. Det er store følelser der kommer op i en når det første maraton gennemføres, det er en oplevelse man aldrig glemmer, og det er så stort at se andre få den oplevelse!

Løbet som sådan blev afholdt i, som altid når Greve Trim står for marathonløb, perfekte rammer både hvad angår depot, vejvisere og alt det andet. Vejret viste sig fra den lidt udfordrende side og den hårde vind gjorde bestemt ikke turen nemmere. Kulden generede mig som sådan ikke, men det skyldes jo nok at jeg fredag/lørdag havde taget en udendørs overnatning i det sydsvenske i -15 grader, så jeg var hærdet! J

Weekendens midlertidige bolig i det svenske. Tænk at man kan få fuldstændig fred fra verden bare 45 minutters kørsel fra Helsingborg.

Denne uges træning kommer til at være lidt anderledes end den foregående. Antallet af træningstimer bliver nogenlunde det sammen, men jeg har besluttet at tage et par maratonløb som træningspas for simpelthen at få indarbejdet noget udholdenhed i benene. Derfor kommer det til at se nogenlunde således ud:

Mandag: Fri

Tirsdag: 1 times løb (muligvis på løbebånd) for at løsne lidt op i benene.

Onsdag: Fredskov maraton ca. 4 ½ time.

Torsdag: Fri

Fredag: Fri

Lørdag: Running2Venus cannonball marathon ca. 4½ time.

Søndag: ½ times luntetur.

God uge afsluttet, endnu bedre venter lige om hjørnet!

I dag bliver det kun til at kort blogindlæg. Sydkystmarathon i dag gik helt fint. Den megen træning i løbet af ugen kunne dog mærkes og sammen med den hårde vind gav det anledning til en fin udfordring. Men det gik fint, og det runder en rigtig dejlig træningsuge af hvor jeg fik brugt hele 9½ time på træning. Det er jeg svært tilfreds med! I morgen kommer et lidt længere indlæg med en lille fortælling fra dagens maraton, og hvor næste uges træning er på plads. Nu skal der bare slappes af resten af aftenen, så jeg er så klar som muligt på endnu en uges intensiv træning. Og det ser jeg rigtigt meget frem til!

Heja Sverige

I dag blev turen afviklet langs Øresund med en lille afstikker op i Dyrehaven, jeg kan bare ikke holde mig væk derfra. Det var smukt og koldt vejr, lige noget for mig. Der er ved at indfinde sig en træthed i kroppen efter den, med min træningstilstand for øje, hårde træning. Så de næste to løbefri dage er nok en god ide.

Helt træningsforladt bliver de to dage dog ikke. Jeg skal lige forbi det fantastiske Söderåsen med min ene svoger og vandre. Der er virkeligt muligheder for at få nogen højdemeter på kontoen deroppe! Der skal helt sikkert arrangeres en løbeweekend deroppe engang indenfor en overskuelig fremtid.

Søndag er der Sydkystmarathons forårsudgave. Her skal der bare løbes stille og roligt efter pulsen. Ingen pludselige indfald om at løbe hurtigt eller andet åndssvagt tak!

Duatlon

Endeligt hjemme! En lang dag er ved at finde sin afslutning, og aftensmaden kan endeligt indtages inden der skal soves. Dagens to timer i Dyrehaven blev et par meget smukke, men hårde timer. De næste tre uger løber jeg meget forsigtigt, og efter min puls for at undgå at presse kroppen for hårdt. Hvis den skal klare 10-12 timers træning skal det være med moderat intensitet. Så ingen bakkeintervaller eller andet i den stil. Slutteligt blev det til en times badminton med svogeren uden på nogen måde at imponere. Han er heldigvis en høflig mand, og valgte i ren og skær sympati også at spille på det jævne, så jeg ikke kom til at se helt tosset ud. I morgen løber jeg også i to timer, men overvejer at holde mig til asfalt for at slippe for alt for hård belastning. Og for forhåbentligt at undgå at styrte (nåå ja, jeg glemte lige at nævne at jeg tog den på bagdel og albuer på et særligt iset stykke i skoven).

Godt kogt efter et par timer i sneen.

Intet lavet, intet ødelagt

Helt efter planen har jeg ikke foretaget mig noget som helst på løbefronten i dag. Efter et par dages løb i træk kan jeg godt mærke lidt træthed i benene i dag, men ikke noget alvorligt. Hvis de viste hvad der er i vente, havde de nok brokket sig noget mere. Men vigtigst af alt er motivationen i top og jeg glæder mig til at komme ud på en god længere tur i morgen. Jeg har allerede set mig nødsaget til at revidere lidt i ugens program da jeg har fået booket fredag og lørdag så løb ikke kan passes ind. Det betyder at onsdag og torsdages træninger bliver på 2 timer i stedet for 1½, og lørdagens træning springes over, eller blot bliver til ½ time på løbebånd. Det må tiden vise. Men indtil videre glæder jeg mig til 2 timers træning i Dyrehaven i morgen.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Dagens time i Dyrehaven gik nogenlunde som forventet: Det var koldt og det var lidt hårdt (piv, piv). Heldigvis tog haven sig godt ud med fuld sol, om det var vinter- eller forårssol kunne jeg ikke helt vurdere, men fin var den! Det var rart at tage hul på de næste tre ugers strabadser og føle at man nu endeligt er på vej. En ting er planlægning, et andet er at stå derude med løbeskoene på, med følelsen af at gøre en indsats!

I morgen er der ikke tid til træning, allerhøjest lidt mave/ryg øvelser på bolden i stuen. Men det kan selvfølgeligt også være hårdt nok, hvis man gør det til det.

Dagens lækkerbisken består af hele to pakker fra cyberspace. = Nye løbesko, nye løbesokker og energi, direkte import fra de britiske øer. –Løbelir motiverer bare!

Ingen ultra-men lidt ekstremt

Dagens planlagte 6-timers træningspas blev desværre ikke til noget, men lidt ekstremløb blev det dog til. I hvert fald ekstremt vejr! Et par timers løb i skovene omkring det nu så kendte observatorium ved Brorfelde. Dagens træningspas bragte to delkonklusioner med sig: Den første er en god gammel kending der bare skal op og vende engang imellem: ”Lad være med at spise et tungt måltid (såsom brunch) lige inden et træningspas. Den anden er langt mere alvorlig og kræver øjeblikkelig handling!: Hvis jeg skal nå at føle mig klar til små 60 kilometer i ukendt terræn på Bornholm om en lille måneds tid skal der andre boller på suppen! Dette indebære hård struktureret træning i de næste tre uger, (og meget af den!) ordentlig kost og sidst men ikke mindst nogen at føle dårlig samvittighed overfor hvis ikke dette overholdes. Derfor bliver bloggen den evigt vågende dommer de næste fire uger op til løbet. Det kommer til at foregå således at jeg blogger hver dag med dagens træning, eller mangel på samme, samt en plan over den kommende uges træning.

Næste uges træning kommer derfor til at se således ud:

Mandag: 1 times løb i Dyrehaven. Rimeligt roligt efter søndagens træning

Tirsdag: Fri

Onsdag: 1½ times løb i Dyrehaven, krydret med 5-6 ture op ad Djævlebakken.

Torsdag: 1½ times løb i Dyrehaven, måske lidt bakkeintervaller hvis inspirationen griber mig.

Fredag: Fri

Lørdag: 1½ times roligt løb uden alt for mange bakker.

Søndag: Sydkystmarathon i et tempo der nok bringer mig i mål i lidt over 4 timer.

Alt i alt: ca. 9½ times træning den første uge.

Skødet er skrevet og gælden er min, nu er det bare med at klø på og indfri den!

Slutteligt skal der udtrykkes stor respekt for Niels Høg Henriksen og dem der følger ham trop på dagens 70km træningstur fra Greve til Helsingør! I er simpelthen benhårde!

Ingen revolution, bare en stille og rolig fortsættelse

Fra dags dato ophører et halvt års blogpause. Ikke fordi der er sket revolutioner eller fordi jeg har set lyset. Men ene og alene fordi overskuddet så småt er på vej tilbage samtidig med forårssolen og de små forårsblomster rundt omkring i haverne. Lysten til at blogge har ikke været væk, bloggen var desværre bare det første der bliver skåret fra da den intellektuelle livrem skulle spændes. Flytningen, og omstillingen dermed, det nye studie sideløbende med arbejdet og vores lille familie har bare været en mundfuld. Nå ja og naturligvis sporadiske maratonløb rundt omkring på sjælland. Træningen har dog været usammenhængende så jeg bryder ikke lige lydmuren foreløbigt. Men hvad pokker, jeg kan stadigvæk tage ud og løbe nogle hyggelige løb engang imellem på den rest af grundform der er tilbage, og samtidig holde kontakten med alle de andre fantastiske løbetosser ved lige! Det er virkeligt en motivation der kan få mig ud af sengen en snevejrssøndag i Januar, eller hvornår det nu skal være.

I morgen danner endnu et maraton hos Annette Fredskov rammen om årets hidtil længste træningspas. Jeg pakker dette hyggelige arrangement ind i et 6 timers træningspas, der gerne skulle give svar på en del ting i forhold til mit længere løb nemlig Inov-8 Fyr til Fyr den 6 april.