mandag den 30. april 2012

NordVest 100km pladsen kapret!

Efter at have ventet i spænding i nogle dage, fik jeg den herlige meddelelse fra løbsleder Christian Nielsen at der er plads til mig på løbet. Og at der i øvrigt er nogle pladser åbne endnu, hvis der skulle være andre interreserede. Så nu er de næste 3½ måneds træning sat i system. Der bliver ikke et eneste stykke råvildt i Dyrehaven som jeg ikke kommer på fornavn med, inden jeg er færdig med at fræse rundt i bakkerne. Det blir super hårdt, men jeg glæder mig helt vildt til udfordringen. Christian Madsen fra Ultrarun.com har flettet et super program sammen der virkeligt giver mig kam til mit hår.
Dette sammenlagt med den gode grundform jeg har fået efter træningen til Cph. Ultramarathon gør mig meget fortrøstningsfuld.
Første dejlige udfordring med bakkerne bliver morgendagens marathon i Skodsborg, og jeg glæder mig helt vildt! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar