Så blev det 1. maj og dermed stod den på løb hos Morten og Jerk i Skodsborg. Det blev en helt igennem god oplevelse med fantastisk vejr, glade mennesker og en krop der ville meget mere end forventet efter 100km løbet 17 dage forinden.

Det var min plan at starte forsigtigt ud, give den en omgang eller to. Og hvis ikke kroppen var til det så stå af og nyde lidt tid i depotet i stedet. Jeg lagde ud i en gruppe med nogle af de garvede marathonløbere og snakken gik på vanlig Skodsborgmarathonmanér. Efter første omgang hvor de andre gik i depot fortsatte jeg på egen hånd. Jeg løb bare og nød det skønne vejr, det at kroppen havde det godt og min datter og kones taktfaste heppen rundt omkring på ruten!

Skodsborgruten er en temmelig kuperet rute, og da jeg løb ud på næstsidste runde kunne jeg mærke trætheden begynde at melde sig. Det passede imidlertid så godt at jeg begyndte at støde ind i nogle af dem der havde taget en rolig dag på kontoret, og som jeg derfor hentede med en omgang. Det blev til nogle hyggelige snakke med Henriette og Birgitte der også løb 100km i Vallensbæk og René Hjort der løb fantastiske 120 marathonløb i 2010! Derefter fik jeg endeligt hilst på Claus Ø der på dagen løb sit marathon nummer 250, og fik takket ham for hans alle tiders løbeblog. Han løb i øvrigt meget passende dagens løb med dagens debutant. Til slut fik jeg talt med arrangør Morten Walter der løb sit første marathon i et halvt år efter en diskusprolaps! Respekt!!

Foto:Karen Lyager Horve

Når man møder så mange dejlige mennesker og for snakket om lidt af hvert glemmer man hurtigt trætheden, og inden jeg fik set mig om var jeg nået hele vejen rundt. I mål blev jeg mødt af mange glade heppere og min kone der i dagens anledning fik lov at overrække mig medaljen. J Jeg kan kun sige at det ikke er sidste gang jeg løber med i Skodsborg.

                                              

                                                                        

Det blev en fantastisk dag i det lysegrønne. Det eneste der ikke gik helt efter planen var mit væskeindtag. Det var lige blevet 8-10 grader varmere siden sidste løb og det tog lidt fusen på mig. Det betød at kroppen kom lidt på overarbejde. På plussiden kan man sige at jeg fik reageret på symptomerne med det samme, og indtaget en Saltstick og en masse energidrik så svimmelhed og endnu højere puls blev undgået. Jeg har før endt med at sejle lidt rundt fordi jeg har negligeret kroppens signaler, så det er dejligt at jeg er i stand til at blive klogere!