fredag den 31. maj 2013

Trailløber under udarbejdelse


En hård træningsperiode er blevet indledt!

Jeg har hele vinteren lullet rundt i en boble af selvtillid der byggede på at jeg altid godt kan løbe et maraton. Det har naturligvis været hårdt at gennemføre over vinteren og i tidligt forår fordi min form ikke har været fantastisk. Men jeg har kunnet gennemføre. Denne boble sprang dog ganske gevaldigt for godt en uges tid siden. Sammen med nogle andre løbere skulle ruten til Winforce 100 km testes, og jeg stillede frejdigt op til 2 gennemløb af rundstrækningen – altså 2 x 25 km. Og så fik jeg ellers stryg! Jeg kan nogenlunde holde styr på energiindtag, kroppens signaler osv. når jeg løber rundt på flad vej med enkelte bakker. Men at komme ud i så udfordrende terræn var mere end jeg kunne administrere, Jeg fik gevaldige høvl og måtte give fortabt efter ca. 35 km. Det var ellers en udsøgt fornøjelse at bruge en formiddag med så utroligt kompetente trailløbere der tydeligvis havde 1000 gange bedre styr på det dér en jeg. Men jeg kunne bare ikke mere. Totalt dehydreret og med smerter i lysken måtte jeg humpe hjem til bilen. Det smukke ved den erfaring er dog at jeg gjorde den i tide. Der er 2 ½ måned til løbet og der kan nå at blive trænet meget, og der skal trænes meget hvis det skal blive en fornøjelse!
Nogle af de seje drenge/pige, ja og så mig...

Så der er kommet struktur på og det bliver det hårdeste og mest spændende træningsprogram jeg nogensinde har benyttet mig af. Der skal naturligvis lægges mange timer i. Men denne gang skal der også varieres mere end tidligere: Masser af trail, bakkeløb, intervaller og andet er der lagt i gryden, nu skal der bare røres igennem! J
Et af de mange steder på ruten hvor det føltes som om mit hoved var en trykkoger.

I morgen slutter jeg ugen af med maraton hos Annette Fredskov. Det bliver dejligt at hilse på løbevenner igen efter endnu et langt fravær. Der bliver i øvrigt tale om en lille milepæl i min løbekarriere da jeg runder maraton nr. 40.

På søndag er det så tanken at lægge den næste uges træningsplan op og derefter følge op på den løbende.

1 kommentar:

  1. Hej Jannik, jeg skriver fra Lahme Kommunikation, fordi vi har et tilbud til dig og din blog. Må jeg få din mailadresse? Skriv på fie@lahme.dk, så forklarer jeg. Bedste hilsner Fie Olsen

    SvarSlet