Løberkarriernes største nedtur...

...med efterfølgende ”trøstespisning”.

Bare så du er advaret så bliver dette et dobbelt indlæg. Første halvdel en lidt trist affære, anden halvdel straks mere positivt, så hvis man ikke lige er i humør til første del, kan man fluks springe videre.

Nordvest100km blev aflyst! Og ikke nok med at det blev aflyst, så blev det aflyst 4 dage før starten skulle gå! Aflysningen skyltes et dødsfald i løbslederens nærmeste familie. På forskellige fora og i løbekredse i øvrigt er det blevet diskuteret om løbet kunne have v æret gennemført alligevel. Men faktum er at det ikke blev til noget i år, og det er det jeg forholder mig til.

De første tre dage efter aflysning gik jeg rundt i en osteklokke og forbandede det hele. Jeg havde på ingen måde lyst til at løbe så meget som en lille tur, og det må siges at være et faresignal. For i dette tilfælde var der jo ikke tale om et hvilket som helst løb. Jeg har trænet minutiøst i fire måneder på denne specifikke udfordring, lagt stor mental energi og en hvis protion kroner til udstyr i projektet, og så står man der med alle sine talenter. Min spontane reaktion var, på trods af min manglende lyst til at løbe, at søge efter alternative løb på nettet der afvikles indenfor den nærmeste fremtid. Jeg fik kigget på timeløb i Sverige og 100 mil på Mors. Men ingen af disse løb minder om den udfordring i hårdt trailterræn som jeg søger. Tanken var jo at NV100km, udover at være en kæmpe udfordring i sig selv, skulle gøre mig bevist om hvorvidt Hammertrail 100miles kunne være noget for mig, og om jeg ville kunne holde til sådanne strabadser. Så jeg ledte videre og efter en tids søgen faldt min blik på en tredages trailcamp på Samsø i selvskab med spidserne inden for trailløb herhjemme. Der er plads til 20 deltagere så må blive en meget intens og udbytterig affære. Så første del af trøstespisningen blev at tilmelde mig og derved have en god grund til at fortsætte med at bygge på formen.

Næste punkt blev så at få noget af al den opsparede energi ud af kroppen. De seneste tre uger er jo gået med at trappen ned og lade kroppen fuldstændigt op til løbet. Jeg har derfor gået og været meget på stikkerne den sidste tid og har bare glædet mig til forløsningen. Nu hvor den ikke manifesterede sig i et ultraløb måtte jeg finde noget der trods alt skubbede lidt til ydeevnen. Derfor faldt valget på marathon fredag og et imorgen søndag hos Annette Fredskov i Næstved.

Løbet fredag var Ø-marathon hos Henriette Lisse, der i anledningen af sin sommerferie arrangerede marathonløb mandag til fredag hvor hun selv løb dem alle. Alle dagene havde hun i øvrigt følgeskab af Carsten Dahl og Carsten Jensen. Super imponerende præstation.  Annette Fredskov løb ligeledes med alle dagene og rundede igår sit marathon nr. 34 på 34 dage! Jeg bøjer mig i støvet! Jeg løb første runde med 2xCarsten og Henriette og vi fik snakket om alverdens ting, blandt andet om god mad og så går tiden jo hurtigt. Efter den førte runde gik mit selvskab i depot og jeg løb videre, blot for at møde Annette. Vi løb ca. 3 kilometer sammen og vi fik delt utroligt mange tanker på den korte tid. Det var super hyggeligt og en dejlig benzin at løbe videre alene på! Min ensomhed sluttede dog relativt hurtigt da jeg indhentede Morten Walter, der var kommet ud for at løbe et par runder og Hans Jørgensen der virkeligt har givet den gas i år med massevis af marathonløb. Vi fik også lige clearet verdenssituationen og det var rigtigt dejligt bare at snakke derudaf og sætte ord på diffuse tanker. Sidste runde løb jeg sammen med Hans og vi lå lunt i svinget i forhold til at Hans for anden gang i denne uge kunne sætte personlig rekord. Så vi skruede lidt op for tempoet og drønede derudaf. Super stærkt af Hans der løb sit fjerde marathon på fem dage og samtidig slog sin PR med 9 minutter (så vidt jeg husker)!

Alt i alt var det en fantastisk dejlig dag og en helt perfekt måde at få renset ud i alle de mere dunkle tanker der har fyldt mit hoved i de seneste dage. Det giver mig utroligt meget energi at være sammen med så mange glade og positive mennesker der deler ens egen store passion.

Imorgen står der som nævnt Fredskov Marathon på menuen. Det bliver også en dejlig dag! Det er dejligt at følge med i Annettes projekt fra første parket. Samtidig er der mange andre glade løbere og Danmarks nok bedst forvaltede depot. Toppen af krandsekagen bliver at min svoger kommer med og løber (mindst J) en halvmarathon og at Ditte og hendes svigerinde kommer forbi lidt inde i løbet for at snuse lidt til stemningen, løbe lidt med og heppe! Med udsigt til sådan en dag kan jeg ikke andet end at falde i søvn med et smil på læben!