søndag den 17. juni 2012

Alpine walk


Kan 15 kilometers løbetræning på 3 timer have nogen effekt eller bare være det mindste anstrengende? Og hvad så hvis det foregår i gang og ikke har det mindste med løb at gøre? Det fik jeg bestemt svar på i går hvor den stod på 3 timers ”Alpine walk” i Dyrehaven. Konceptet er at finde de stejleste bakker i nærheden og så ellers bare gå op og ned af dem i tre timer. Det blev til passage af Djævlebakken hen ved 40 gange i rask gang. Det resulterede i ca. 500 højdemeter og fik virkeligt sveden til at vælte af mig. Heldigvis blev det en fin dag i går og ikke så regnfuld som der blev truet med. Dette havde fået en masse mennesker i skoven, hvilket forsynede mig med et pænt stort publikum… De har troet at jeg var fuldstændig vanvittig!
Undertegnede efter 3 timers forcering af bagvedliggende bakke

Efter en times tid kunne jeg godt mærke hvilke dele af kroppen der ville komme på overarbejde. Bag lår, lægge og balder blev virkeligt brugt og efter afsluttet træning var jeg godt slidt, og temmelig forundret over hvor hurtigt de tre timer var gået på trods af den monotome øvelse.
Bakken fra anden vinkel

Her dagen derpå er jeg virkeligt øm i kroppen. Heldigvis består dagens træning af en lille times roligt løb sammen med fruen, så der kan jeg lige få løsnet lidt op i det hele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar