Rammerne i Skodsborg var i går
helt i top. Som sædvanligt var der fuldstændigt styr på depot og den gode
stemning. Dette var krydret med perfekt, køligt marathonvejr. Vi startedei to tempi hhv. kl. 15 og 16, dette var til ære
for de fodboldtossede der gerne ville nå hjem til EM-semifinalen. Jeg startede
dog hovedsageligt tidligt fordi jeg havde Rosa og Ditte med i skoven, og for at
det ikke blev alt for meget over Rosas sengetid passede det bedst sådan.
Vi var en 7-8 stykker der
”tyvstartede” og det gik stille og roligt derud ad. Jeg kunne dog nærmest fra
starten mærke at jeg ikke var vant til at løbe på det tidspunkt af dagen. Jeg
plejer naturligvis at træne lige efter arbejde, men rent mentalt er jeg ikke
vant til at skulle præstere så længe på det tidspunkt, og det gav mig virkeligt
udfordringer undervejs!
 |
| Her undertegnede mens det stadig kørte i trailsko. |
I tirsdags løb jeg små 17km i
nogle af mine meget minimalistiske sko så mine lægge var godt spændt op og
rimeligt udmattede fra starten. Som regel forsvinder den slags ømhed når jeg
bliver varm, så jeg lagde bare stille og roligt ud og håbede det bedste. Efter
små 20 km kom der dog kontant udbetaling for ikke at lytte til kroppen – jeg
oplevede den samme smerte i læggen som jeg havde oplevet i baglåret under
6timers løbet i Holte. Et lille riv der derefter udviklede sig som en varme i
min læg, og det trak fra vedhæftningen ved baglåret og ned i foden. Jeg løb
forsigtigt videre og det var faktisk kun ved løb op ad bakke at smerten kom
igen. Jeg besluttede mig derfor for at tage det helt roligt frem imod depotet
og skifte sko der til nogle blødere løbesko end mine trailsko. Det hjalp og jeg
løb meget forsigtigt videre. Der sker dog tit det for mig at når jeg bliver
nødt til at sætte farten ned, så bliver resten af løbet meget hårdere fordi jeg
simpelthen ikke føler jeg kommer nogen vegne når det tager 30 sekunder ekstra
pr. kilometer. Det er naturligvis noget rent mentalt og en god ting ved dagens
marathon var jeg virkeligt fik mulighed for at få trænet den del! J
For denne følelse dukkede op
nogenlunde samtidig med at tidspunktet for hvornår jeg plejer at spise
aftensmad indfandt sig. Så den sidste del af løbet blev en hård kamp og den
rene ynk! Det ligner mig dårligt ikke at kunne finde det positive fokus, men
når nu det ikke lige er der kan kampånden heldigvis findes frem!
Undervejs mødte jeg heldigvis
andre af dagens løbere jeg kunne hilse på, og det var generelt min fornemmelse
at de fleste havde det lidt hårdt i dag. Jeg mødte dog Henriette Lisse og Annette
Fredskov der begge havde løbet Quattro-marathon (altså fire marathon på fire
dage!!) i weekenden. De var lige ude for at løsne lidt op i benene som de selv
sagde med hhv. 24km og marathon! Respekt herfra, i er simpelthen for seje!
Med godt en runde tilbage blev
jeg indhentet af en fyr med hvem jeg desværre ikke fik udvekslet navn. Men vi
slog følgeskab den sidste del af mit løb. Han var først startet kl. 16 så der
var lidt længere ind for ham, men heldigvis for mig, valgte han at sætte farten
ned og så kunne vi ellers sludre om lidt af hvert. Det var med til at holde
farten oppe på et nogenlunde niveau og vigtigst af alt, så var det super
hyggeligt! Tusind tak for følgeskabet skal der lyde herfra, og jeg håber at
resten af din tur gik godt!
 |
| Også Rosa nåede at blive godt træt ude på ruten! Her ved et af de mange skilte der markerer Skodsborgruten. |
Således godt i mål blev jeg
belønnet med medalje og et knus af fruen og datteren, der var en super
fantastisk opbakning på dagen. Derefter fulgte en masse guf fra depotet, en god
sludder med Morten og en kold Classic der efterhånden er en fast
tilbagevendende bonus i Skodsborg. Det er virkeligt høj klasse!
Dette marathonløb blev altså et
af de hårde af slagsen og dermed et af dem man bliver klogere af. Endnu engang
kan jeg glæde mig over at jeg kæmper videre trods udfordringer af den kedelige
slags, og kommer hele vejen igennem. Nu håber jeg bare at en dags hvile på
sofaen er nok til at læggen bliver sig selv igen. Heldigvis består resten af
ugens træningspas af korte, flade ture i roligt tempo, så på den vis er det ret
god timing med en lille skade.
 |
| En helt færdig Jannik sunder sig ovenpå dagens strabadser. Her med de blødere løbesko, der hjalp mig igennem de sidste godt 23km. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar