For nogen tid siden hørte jeg et interview med en kvindelig
ekstremløber der sagde at man ikke skulle foretage sig drastiske ting i tiden
efter et ekstremløb, fordi man mentalt har været så meget igennem at man ikke
er helt ligevægtig. Nu var jeg ganske vist kun i gang i 6 timer i lørdags, men
jeg kan dog godt genkende den ovennævnte følelse. Jeg endte med at tage mig en
fridag i dag for lige at synke oplevelsen og give tankerne lidt rum. Der har
ikke rigtigt været tid til det efter løbet, hvilket har manifesteret sig i en
følelse der nok bedst kan forklares som en slags rastløshed.
Så i dag har jeg slappet af, sovet adskillige formiddags/middagslure og læst en god bog. – Super hyggeligt.
Så i dag har jeg slappet af, sovet adskillige formiddags/middagslure og læst en god bog. – Super hyggeligt.
Heldigvis har jeg et træningsprogram der bød på en times
bakkeintervaller i dag. Ellers var jeg nok sunket helt ned imellem puderne i
sofaen! Det blev eksekveret i Ulvedalene og det var rart at mærke at kroppen
var på toppen igen. Jeg kunne naturligvis godt mærke at jeg lige har løbet i 6
timer, men alt andet ville vel også være underligt. Men jeg synes selv jeg fik
løbet rimeligt igennem i bakkerne, og jeg oplevede slet ikke noget problem med
baglåret. Dette bekræfter mig i at lørdagens smerte i baglåret skyldes
udstyret.
I morgen står den på 1 times hyggeløb med indlagt gang for
ikke at presse citronen, og så er det bare med at bygge stille og roligt på, så
jeg kommer op på den sædvanlige træningsmængde igen indenfor den næste uges
tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar