Træt og slidt - men udstyret holder!

Jeg skal lære at tage den med ro når jeg løber ”hyggemarathon”, og jeg skal optrappe brugen af trailsko stille og roligt. Det var de to ting der primært fyldte i mit hoved under dagens løbetur. Det skulle have været 1½ times løb, men blev til 70 min. Jeg havde dårligt tid til mere da jeg skulle hente den lille. Men langt hen ad vejen var det nok også bare fordi det slet ikke spillede i dag! Efter MT-løbet i søndags, der altså blev løbet i lidt for optimistisk tempo, og intervallerne bare to dage efter i fuldstændigt flade sko er min krop gået i noget der minder om strejke. Og der forstår jeg egentligt godt! Så jeg snøvlede mig igennem en meget hård tur i dag, og det går bare ikke! I morgen skulle jeg have løbet bakkeintervaller, men det bliver jeg nødt til at skyde en hvid pil efter. Nu skal kroppen have ro, i hvert fald indtil ømheden i benene er forsvundet, og så må jeg tage den derfra.

Det nye ur der opdaterer på livet løs

I dag fik jeg testet mit nye ur og det virkede, ligesom de andre 3 jeg har haft før det, upåklageligt. Mon ikke det skal testes på et ”hyggemarathon” på tirsdag? Man skal vel fejre Grundlovsdag. J

Intervaller og ur

Og i dag blev der i sandhed knoklet! Heldigvis var temperaturen dalet siden i går, så varmt var det ikke. Men bortset fra det havde jeg gjort alt hvad der stod i min magt for at det skulle blive en hård løbedag. Det er første gang at jeg træner intervaller blot to dage efter et marathon løb, og jeg skal hilse at sige at løbet stadigvæk sad i benene! Det var virkeligt et par blyklodser jeg slæbte rundt på i dag. Dette tilsat et par vildt lækre, men også rimeligt minimalistiske løbesko der virkeligt kræver teknik og overskud at løbe i, efterlod mig med meget ømme og tilsyrede ben bagefter. På positiv siden kan jeg sige at jeg faktisk fik løbet 1½ time selvom de sidste par kilometer efter 12 gennemførte intervaller a 1½ minut var meget lidt kønne.

INOV-8 F-lite 195 - kun til friske ben fremover.

En dejlig nyhed der ventede på mig da jeg kom hjem var at mit pulsur var forsøgt afleveret med posten. Det ekstra dejlige var at Ditte straks meldte sig til at hente det til mig. J Jeg har ikke været helt forskånet for problemer med det pulsur jeg nu har haft igennem to år. Både problemer med at få det til at registrere korrekt puls og senest frøs skærmen pludseligt. Men jeg har været rigtigt glad for urets funktioner og brugervenlighed. Det der nok endegyldigt har gjort at min tålmodighed med det fortsat er stor, er at hver gang jeg har indsendt uret til Garmin med en skavank har de omgående sendt mig et nyt ur. Det er virkeligt service.

I morgen står den så på en stille og rolig tur i skoven i de blødeste og mindst krævende sko jeg kan opstøve, ledsaget af mit spritnye ur.

Pinsemarathon i Skodsborg

I går gik turen atter engang til Skodsborg hvor der var Pinsemarathon. Der var igen flot fremmøde, vejret viste sig fra sin bedste side så det lovede godt for en dag i skoven. Heldigvis er der jo dejlige mængder skygge i skoven, en væsentlig forskel fra sidste søndag hvor vi blev stegt fuldstændigt i Københavns gader. Der blev småsludret og hygget som sædvanligt, hyggeligt at tale med nogen af lidelsesfællerne fra Cph. Jeg var lidt spændt på hvordan kroppen artede sig i dag, da det ikke er så tit at jeg løber to marathon med så kort tid imellem. En anden usikkerhed var at jeg ville løbe i mine nye trailsko fra Inov-8. Det er indtil videre kun blevet til lidt småture i dem, men det skulle jo prøves. For at bringe mig selv yderligere på gyngende grund blev løbet også den første tur med ny løberygsæk, samt første test af nogle kompressionsdimser til lårene. Så i dag blev undtagelsen der bekræfter reglen om at jeg normalt gennemtester alt udstyr, og altid vil være fuldstændigt på den sikre side inden jeg kaster mig ud i længere løb.

 Jeg lagde derfor roligt ud for lige at mærke efter at det hele nu sad som det skulle. Det lod det til og fandt ind i mit normale tempo, og så kørte der ellers derudad.

Heldigvis blev jeg ikke straffet for hårdt for min dumdristighed, kompressionen og tasken virkede aldeles upåklageligt. Det gik også fint med skoene med undtagelse af temmelig stive lægge dagen derpå samt en enkelt blodvabel på venstre forfod. Men det var nådigt sluppet. Benene var helt sig selv og jeg kom fint igennem, med stor hjælp fra Dyrehavens skyggefulde træer.

Nathan HPL 020 Race Vest

Efter målgang blev der tanket op i depotet, hvor Jerk havde sørget for øl til marathonløberne – virkelig høj klasse på sådan en lun dag.

I dag er blandt andet gået med en dejlig gåtur i skoven med mine forældre, min kone og vores datter. - Så bliver aktiv restitution ikke bedre. J

Med familien i skoven

Nu er næste mål ud i fremtiden 6timers løb i Holte den 9. juni. Det vil sige hvis jeg kan holde mig væk fra Grundlovsdag marathon i Skodsborg… Alle de fristelser, jeg vægter lidt for og imod i disse dage. Men du kan nok gætte i hvilken retning pilen drejer…

I morgen står den på 1½ times intervaller langs Kystvejen, så der skal knokles!

Lidt om ømme ben og blod

Denne uge er blevet brugt til at komme sig lidt over chokket i København søndag. For det udløste noget mere træthed end forventet.

Tirsdag fik jeg lidt gang i kadaveret med en rolig tur, her blev jeg det første stykke ledsaget af fruen. Det var mentalt meget godt at være den der skulle vise overskud og snakke lidt hele tiden. Resten af turen gik solo, og det gik såmænd rigtigt fint. Det er okay at være træt i kroppen to dage efter et marathon syntes jeg. Det vigtigste med turen var egentligt også at mærke efter at intet var gået i stykker.

Onsdag blev det til en times roligt løb også uden nogen skavanker. For at give denne tur lidt udfordring løb jeg i et par minimalistløbesko, hvilket kræver lidt mere af underben og teknikken. Jeg kunne da efterfølgende også godt mærke at benene var der. Men det manglede også bare.

I dag skulle den have stået på en times bakkeintervaller i Ulvedalene. Men da jeg i eftermiddags donerede blod valgte jeg at nøjes med en times hyggeløb for ikke at rende ind i et ildebefindende. Den beslutning kom faktisk mens jeg lå på briksen med nålen i armen. Pigen ved siden af mig, der var til sin første tapning, besvimede pludseligt. Derfor tænkte jeg, at jeg nok hellere liiige måtte tage de der anvisninger de kommer med sådan et sted lidt alvorligt. Så jeg luntede lige så stille en time i det herlige sommervejr der virkeligt har bidt sig fast!

Eneste lille ting på minussiden er at mit gps-ur desværre er gået i stykker, så det skulle indsendes til Garmin. Men de plejer at være gode og hurtige til at klare den slags, så jeg går bare og glæder mig til at få et toptunet ur tilbage.

Hold da op hvor var det en vidunderlig smuk sommerdag i går! Man skal virkeligt være et skarn hvis man klager over det…. Og det er jeg vel så lidt. For pyh det var en lun omgang at løbe i København! Når der er så mange løbere samlet bliver man nemt grebet lidt af stemningen, så jeg kom med et friskt bud på sluttiden og lagde mig bag fartholderne der skulle føre os i mål i 3 t og 20 min. Der gik dog ikke mange kilometer før jeg mærkede varmens virkning. Jeg var dog godt med indtil ca. 30 km. Derefter tog jeg mig sammen, lyttede til kroppen og satte farten lidt ned. Jeg har jo som nævnt i det seneste indlæg lidt mange løb de næste par uger. Så hellere komme fint igennem, uden at der skal bruges for meget krudt på restitution bagefter. Heldigvis lod det til at der var mange der gjorde som jeg. Folk gik meget og brugte meget tid i depoterne. Desværre kom jeg også forbi nogen der havde negligeret kroppens signaler og derfor lå med drop og var helt væk. Det er det simpelthen ikke værd! På trods af at jeg nu skriver at jeg kom fint igennem må jeg sige at det nok var det fysisk hårdeste i min foreløbige løberkarriere, at komme igennem de sidste 12km. Grundet varmen fik jeg det dårligt når jeg prøvede at indtage noget af mit medbragte energi, så det blev kun til en gel i ny og næ, når jeg lige kunne overkomme det, og nogle salttabletter. Ellers stod den på frugt og vand i depoterne.

Billedet er taget efter ca 13 km, hvor jeg allerede er godt kogt. Bag mig løber min gode kollega Nicky der klarede sig flot igennem.

Dette rundet af med en solid forkølelse jeg har haft de sidste par dage gjorde altså turen til lidt af en udfordring! Men igennem kom jeg i 3.27 og det er jo fint. Jeg synes også lige jeg bør nævne den fantastiske tilskueropbakning der var i går. Det er altså næsten hele honoraret værd! 100.000 mennesker der bare giver den gas langs ruten og hepper hele vejen igennem. Det er virkeligt klasse! Den allerbedste af alle tilskuerne var min dejlige kone der for gud ved hvilken gang stillede op for at heppe på mig. Hun er støtter mig altid i disse fjollede projekter. Det sætter jeg uendeligt pris på, og det sætter virkeligt ting i perspektiv for mig.

I morgen står den på 1½times roligt løb og det glæder jeg mig til. Så kan jeg få arbejdet lidt af trætheden ud af benene og bare nyde en tur i skoven helt solo.

På trods af at jeg var meget fast besluttet på at jeg ikke skulle løbe Cph. marathon i år kom jeg alligevel i tvivl i går. De har lovet flot vejr, og det er jo ikke hver dag at man kan løbe i Københavns gader uden nogen forstyrrende biler. Indrømmet, der skal ikke meget til at overtale mig til at løbe et marathon! Så i formiddags tog jeg turen til Østerbro hvor jeg købte startnummer og fik hilst på coach Christian face to face. Det var rigtigt hyggeligt at mødt ham da vi jo ellers kun har haft med hinanden at gøre over nettet.

Nu glæder jeg mig helt vildt til at nyde den smukke tur i morgen sammen med rigtigt mange andre løbetosser, og et garanteret entusiastisk publikum!

Nu hvor den næste måneds tid bliver lidt mokket med marathon i morgen og næste søndag, samt 6 timers løb den 9. bliver jeg nødt til at tage den med ro i morgen. Der skal ikke løbes stærkt eller bruges for meget energi i det hele taget. Men det passer mig såmænd også fint. Hellere flere løb, og derigennem flere gode oplevelser, end løb hvor det hele går op i PR.

I går gik træningen rigtigt godt. Jeg fik løbet med den rigtige intensitet og havde gode ben. Så tirsdagens lille opsang til mig selv virkede tydeligvis! Det blev til en times løb hvoraf halvdelen var i Dyrehaven(jeg forpasser ikke en eneste mulighed for at komme derud for tiden!).

Fuld fart op ad Djævlebakken

I dag kombinerede min kone, datter og jeg dagens træning med en hyggelig spadseretur i skoven. Det blev godt nok i regnvejr og blæst, men det var stadigvæk skønt at være på tur sammen. Jeg skulle kun løbe en god halv time, men der skulle fuld knald på i tyve minutter. Så det nåede at blive rigeligt hårdt! Min datter prøvede at løbe med op ad Djævlebakken, så der er nok en potentiel trailløber gemt i hende! :)  Det nåede at blive til ca. 100 højdemeter på tyve minutter, og det er rigeligt til at give mig syre i stængerne! Dejlig kort og intensiv træning!

Mere Djævlebakke

Dagens (lidt for) rolige træning

I dag bød på en stille og rolig tur hvor der skulle løbes i jævnt tempo med lidt bakker. Jeg lagde ud med temmelig stive ben. Jeg kunne fristes til at give gårsdagens hviledag skylden, men jeg er rimeligt sikker på at årsagen er af mental karakter. Jeg har tit oplevet at jeg næsten ikke kan slæbe mig af sted når træningspassene er så ”korte”. Jeg tænker at det ikke er besværet værd. Jeg ved dog godt at disse træningspas giver en masse på den lange bane. Men alligevel… Så de første par kilometer slæbte jeg mig af sted, indtil jeg tog mig selv i nakken og fik lidt fart på, så intensiteten kom i nærheden af det acceptable. Så resultatet endte med at blive helt fint. Pyt med hvor langt jeg løb. Det vigtige er at holde det mentale fokus. Og selvom det synes minimalt på sådan en ganske almindelig tirsdag så er det den slags små mentale sejre der gør en hård når det virkeligt brænder på ude på de rigtigt lange løb.

Nye sko og weekendtræning

Efter en hviledag fredag var jeg rigtigt frisk til en god lang tur lørdag formiddag. Noget andet der kunne sende min motivation i vejret var at mine nye trailløbesko var kommet med posten. Og selvom træningspasset var sat til 2½ times løb var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at de skulle bruges med det samme. Jeg havde prøvet dem efter en tur i mine andre trailsko, der sidder temmelig stramt om foden og føles mere i retning af en fodboldstøvle. Så kontrasten var tydelig da de nye er meget mere rummelige i forfoden og føles mere som en god, blød hverdagssko. Det er rigtigt fedt at have to så forskellige par sko til trailløb. ”Fodboldstøvleskoene” fra Salomon skal helt klart bruges til de kortere ture på op til 1½ time – især intervaller. Mens Inov-8-skoene bliver til de lange ture, og derved også med stor sandsynlighed bliver raceskoen til NordVest100km.

For at komme tilbage til lørdagstræningen, så var vejret rigtigt dejligt. Det blæste lidt men bortset fra det var det skønt. Jeg satte straks snuden mod Dyrehaven og det blev en skøn tur der, hvor jeg tog den helt med ro og bevist undgik at kigge på pulsuret for bare at løbe på fornemmelsen. Jeg droppede at indtage energi på turen bortset fra energidrik, for at træne kroppen i fedtforbrænding. Den udfordring som det kunne give udeblev dog, for jeg havde stort overskud hele vejen igennem. – Helt igennem dejlig og hyggelig tur!

Søndag blev det til en times løb, hvoraf ca. 40 minutter blev løbet med min seje kone Ditte der fik sat pr med 6 km løb. Super sejt! Resten af turen blev løbet stille og roligt langs Øresund. Denne tur rundede en weekend med næsten 40 km i nye sko af. Og jeg fik kun en lille ubetydelig vabel. Det lover godt med de nye sko!

Denne uge byder på lidt færre træningstimer, men med nye spændende træningspas. Mere om det senere.

Hovmod stod for fald!

Inden dagens træning havde jeg klaget min nød til coachen og sagt at en time i bakket terræn, hvoraf det første kvarter oveni købet skulle bruges på opvarmning, da dårligt nok kunne så meget som fremkalde sved på panden. Men jeg skal love for at hovmod stod for fald da jeg bankede panden mod Ulvedalene og Djævlebakken(4gange) i Dyrehaven. De sidste dages hårde træning sad i benene, så der gik ikke mange minutter før pulsen steg og benene gjorde opmærksom på sig selv!
 Det silede ned og en stor flok mennesker, der vist var på noget teambuilding, har nok tænkt sit om den tosse der fór rundt i bakkerne. Til min store lettelse mødte jeg en anden løber der havde fået samme ide som jeg. Han var på vej ned ad Djævlebakken mens jeg var på vej op, og det trøster virkeligt at udveksle et par medfølende bemærkninger med en der er nogenlunde lige så tosset som en selv. Efter at have kæmpet mig over de sidste bakker tilbage mod Fortunen, hvor dagens løbetur tog sin begyndelse, stod den på en lille cykeltur hjem. Og i morgen står den på en meget fortjent hviledag!

Jeg fandt en glimrende undskyldning for at tage en lille pause, nemlig at tage disse billeder. De er taget fra toppen af Djævlebakken med udsigt over den vårgrønne Dyrehave.

 Det bliver ikke sidste gang jeg benytter det feje trick!

Intervaller og bakker

I går bød på et gensyn med en gammel ven. Her taler jeg ikke om Kystvejen jeg var ude og løbe på eller om Øresund. Nej det var gensynet med mælkesyretræningen! Det sidste halve års tid har budt på mængdetræning i den helt store stil, så det er faktisk ikke blevet til et eneste intervaltræningspas i hele perioden. Jeg følte mig totalt kejtet og meget gumpetung da jeg ”sprintede” op og ned af vejen langs Øresund. Stilen endte nok nærmest i den komiske ende af skalaen da jeg havde fyret den første ½ times intervaller af. Men hvad pokker, det kan kun blive bedre!

I dag stod på løb i bakker i Dyrehaven ved Klampenborg. Jeg vil sige at det lykkedes mig at finde de fæleste bakker i området. Ulvedalene og Djævlebakken blev i hvert fald forceret, og det blev da også til nogle kilometer på ridestierne på Eremitagesletten. Så efter 1½times løb var jeg tæt på at være en træt mand!

I morgen står den på 1 times intervaller i de fæleste bakker jeg kan støve op. Jeg er stensikker på at det bliver helt fantastisk skønt (når det er overstået!).

Weekend i Grane plantage

Denne weekend blev først og fremmest brugt på afslapning med venner i Grane plantage udenfor Silkeborg. Lørdag blev det dog til en dejlig tur i det udfordrende og utroligt smukke terræn. 1½ time i roligt tempo i selvskab med min kammerat Jacob, der kunne føre mig rundt på sightseeing i området. Søndag blev det til en halv times hyggeløb i Dyrehaven.

Den tur markerede enden på de tre ugers afslapning efter Copenhagen Ultramarathon. Fra i morgen går det løs med den specifikke træning frem imod NordVest 100km. Her kommer den første uge til blandt andet at indeholde intervaller på fladt terræn, intervaller i bakker og en tur på 2½ time lørdag. Det bliver dejligt at bygge ovenpå min gode grundform og derigennem virkeligt føle at jeg gør noget for at blive klar. Det er også spændende hvordan kroppen tager at blive belastet på den måde, nu hvor jeg ikke har løbet andet end rolige ture siden december.

Men en ting er helt sikkert. Den skal godt nok have en over nakken! J

Til og fravalg

Sikken en dag! Bragende sol og ingen vind, lige vejr til en løbetur. I dag blev det til en times løb gennem Charlottenlund skov, forstbotanisk have samt langs Gentofte sø. Som med et trylleslag er hele vinterens hårde træning i frostvejr og slud glemt, eller i hvertfald parkeret bagerst i hukommelsen.

Angående titlen så har jeg besluttet at droppe Copenhagen marathon, og i stedet tage endnu en tur med Skodsborg marathon weekenden efter. 650 kr. er en forfærdelig masse penge for et marathonløb, og jeg har erkendt at det simpelthen er over min smertetærskel. Så hellere 100kr for samme distance med et depot der bugner af alt hvad hjertet, og den søde tand kan begære, og en hyggelig afslappet stemning. I Skodsborg handler det mere om at have det sjovt sammen og nyde naturen, hvor Cph. marathon, for mig, kommer til at gå op i tid, hastighed, negativt split og alt muligt andet der fjerner det fokus fra løb der betyder noget for mig. Når det så er sagt løber jeg gerne Cph. marathon igen, men det må vente og blive når jeg er blevet et mere harmonisk, selvkontrollerende menneske der ikke hopper med på bølgen! J

Så blev det 1. maj og dermed stod den på løb hos Morten og Jerk i Skodsborg. Det blev en helt igennem god oplevelse med fantastisk vejr, glade mennesker og en krop der ville meget mere end forventet efter 100km løbet 17 dage forinden.

Det var min plan at starte forsigtigt ud, give den en omgang eller to. Og hvis ikke kroppen var til det så stå af og nyde lidt tid i depotet i stedet. Jeg lagde ud i en gruppe med nogle af de garvede marathonløbere og snakken gik på vanlig Skodsborgmarathonmanér. Efter første omgang hvor de andre gik i depot fortsatte jeg på egen hånd. Jeg løb bare og nød det skønne vejr, det at kroppen havde det godt og min datter og kones taktfaste heppen rundt omkring på ruten!

Skodsborgruten er en temmelig kuperet rute, og da jeg løb ud på næstsidste runde kunne jeg mærke trætheden begynde at melde sig. Det passede imidlertid så godt at jeg begyndte at støde ind i nogle af dem der havde taget en rolig dag på kontoret, og som jeg derfor hentede med en omgang. Det blev til nogle hyggelige snakke med Henriette og Birgitte der også løb 100km i Vallensbæk og René Hjort der løb fantastiske 120 marathonløb i 2010! Derefter fik jeg endeligt hilst på Claus Ø der på dagen løb sit marathon nummer 250, og fik takket ham for hans alle tiders løbeblog. Han løb i øvrigt meget passende dagens løb med dagens debutant. Til slut fik jeg talt med arrangør Morten Walter der løb sit første marathon i et halvt år efter en diskusprolaps! Respekt!!

Foto:Karen Lyager Horve

Når man møder så mange dejlige mennesker og for snakket om lidt af hvert glemmer man hurtigt trætheden, og inden jeg fik set mig om var jeg nået hele vejen rundt. I mål blev jeg mødt af mange glade heppere og min kone der i dagens anledning fik lov at overrække mig medaljen. J Jeg kan kun sige at det ikke er sidste gang jeg løber med i Skodsborg.

                                              

                                                                        

Det blev en fantastisk dag i det lysegrønne. Det eneste der ikke gik helt efter planen var mit væskeindtag. Det var lige blevet 8-10 grader varmere siden sidste løb og det tog lidt fusen på mig. Det betød at kroppen kom lidt på overarbejde. På plussiden kan man sige at jeg fik reageret på symptomerne med det samme, og indtaget en Saltstick og en masse energidrik så svimmelhed og endnu højere puls blev undgået. Jeg har før endt med at sejle lidt rundt fordi jeg har negligeret kroppens signaler, så det er dejligt at jeg er i stand til at blive klogere!