Denne uge er blevet brugt til at komme sig lidt over chokket
i København søndag. For det udløste noget mere træthed end forventet.
Tirsdag fik jeg lidt gang i kadaveret med en rolig tur, her
blev jeg det første stykke ledsaget af fruen. Det var mentalt meget godt at
være den der skulle vise overskud og snakke lidt hele tiden. Resten af turen
gik solo, og det gik såmænd rigtigt fint. Det er okay at være træt i kroppen to
dage efter et marathon syntes jeg. Det vigtigste med turen var egentligt også
at mærke efter at intet var gået i stykker.
Onsdag blev det til en times roligt løb også uden nogen
skavanker. For at give denne tur lidt udfordring løb jeg i et par
minimalistløbesko, hvilket kræver lidt mere af underben og teknikken. Jeg kunne
da efterfølgende også godt mærke at benene var der. Men det manglede også bare.
I dag skulle den have stået på en times bakkeintervaller i
Ulvedalene. Men da jeg i eftermiddags donerede blod valgte jeg at nøjes med en
times hyggeløb for ikke at rende ind i et ildebefindende. Den beslutning kom
faktisk mens jeg lå på briksen med nålen i armen. Pigen ved siden af mig, der
var til sin første tapning, besvimede pludseligt. Derfor tænkte jeg, at jeg nok
hellere liiige måtte tage de der anvisninger de kommer med sådan et sted lidt
alvorligt. Så jeg luntede lige så stille en time i det herlige sommervejr der
virkeligt har bidt sig fast!
Eneste lille ting på minussiden er at mit gps-ur desværre er
gået i stykker, så det skulle indsendes til Garmin. Men de plejer at være gode
og hurtige til at klare den slags, så jeg går bare og glæder mig til at få et
toptunet ur tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar